[o]Integration – 10. oktober 2003

Bare du er som os er du bare som os du er som os bare du os er som bare du er os som bare er os bare som du bare er os som du som bare du er os bare du er som os.

[o]I guder – 31. oktober 2003

Samarbejdet med gud må ophøre.
Det meste af tiden kan vi ikke sige noget med 100 procent sikkerhed og det kan vi ikke leve med i længden.
Vi udliciterer opgaven.

[o]Værdidebat – 11. november 2003

Værdislapt
værdislappen
værdislapper
værdislappende
værdislapperne
værdislip
værdislap
værdislude
[o]Klar – 19. november 2003

Et kolon er to punktummer, lige akkurat inden deres
kapløb begynder.

[o]Jeg skifter navn – 16. december 2003

Som en følge af alle de mange nye konserverende kulturpolitiske initiativer vil nærværende kunstproducerende ælling i fremtiden lyde et mere passende navn. Et navn som i årene fremover skal være selve indbegrebet af dansk kunst og kultur. Med håbet om mange medaljer, rettidig omhu og stor velstand i tiden fremover.

H.C. Andersen (førhen omtalt som Sternberg)

[o]Eventyrlig god historie – 22. december 2003

At levere virkeligheden kræver altid en masse arbejde. Virkeligheden kommer fælt ubarberet. Eller virkeligheden kommer super duper allermest retoucheret med power, kampvogn og smil. Virkeligheden kommer i hvert fald ikke uden at nogen leverer den (pressemeddelelse og gode billeder i den rigtige opløsning, tak!).

H. C. Andersen Sternberg

[o]Nytårstale – 9. januar 2004

Klassekampen er overstået. Der er ingen modsætninger. Alle har samme interesser. Alle deler succesen på det økonomiske område. Der er ingen, der ikke har forstand på penge. Alle kigger på skattekortet. Alle får flere penge mellem hænderne. Der er ingen, som er ufleksible. Alle bakker erhvervslivet op. Alle arbejder så lang eller kort tid, som erhvervslivet måtte ønske. Der er ingen uenighed om, at det går godt. Alle vil lære af erhvervslivet. Alle ved at erhvervslivet ved, hvad der er værd at vide. Der er ingen, der ikke har råd til en bolig. Alle er enige om, at prisen på boliger bør stige. Alle låner ti år rentefrit til en dyr bolig.
Klassekampen er overstået.
Der er ingen der fødes til mere end andre. Alle forstår hinanden i kraft af fælles forudsætninger. Alle er en del af et gennemskueligt system, der tilgodeser alle. Der er ingen, der ved mere end andre. Alle modtager de vigtigste nyheder. Alle har grundlag for at tage beslutninger. Der er ingen, som beslutter på andres vegne. Alle vil hellere have at folkeretten brydes, end at nogen smider maling på en minister. Alle er med i krigen mod terror. Der er ingen, som ikke har en familie. Alle arver fra deres forældre. Alle kender deres stamtræ og kan frit gifte sig med andre. Der er ingen, der skiller sig ud i Danmark. Alle er danske. Alle er som danskere er.
Vi skal være et åbent og udadvendt samfund. Parate til at lære af omverdenen. Men også bevidste om, hvad vi selv kan. Og hvad vi selv står for. Et Danmark med mod på fremtiden.
Dansk Industri bevare Danmark

[o]Sonnergaard-robotten – 7. april 2004

I en fascinerende sort-hvid fiktionsverden af papir, er du Sonnergaard-robotten. Sonnergaard-robotten er på en mission. Uge for uge skal den indfange anmeldere og træne dem op til at være funktionær-anmelder-robotter. Når Sonnergaard-robotten har indfanget fem anmeldere, får den en medalje med et tidløst portræt af en ung kriminalbetjent Bendt Bendtsen. Når Sonnergaard-robotten har sat alle anmeldere ud af spillet, kommer Sonnergaard-robotten i Folketinget. Deltag i spillet på debatsiderne.

[o]Medaljekrati – 6. maj 2004

Regeringen bør i stedet for Kunstrådet indføre et medaljesystem. Danmarks bedste forfattere ville så kunne tildeles små og store medaljer under deres jævnlige møder med ministrene. De små medaljer ville blive tildelt ved møder med kulturministeren og de store ved møder med statsministeren. Hvis en sådan opdeling gav anledning til misundelse ministrene imellem, kunne de to ministre skiftes til at uddele de store medaljer. Medaljesystemet kunne udvikles til en ridderorden, hvor forfatterne aflagde troskabsed.

[o]Hvad landbrug er – 3. august 2004

Landbrug er en samfundsmæssig luksus, som udfolder sig på bekostning af andre, mere fattige samfund.

[o]Jeg har vanket i golde egne – 22. januar 2005

Jeg har vanket i golde egne. Jeg har været et negativt menneske. Det er jeg kommet frem til. Mit sprog har været langt ringere (i forstanden: mindre positivt) end både V’s, K’s & DF’s.
Jeg har ikke tidligere kunnet opfatte sproget som så radikalt adskilt fra virkeligheden, som de kan. Det kan jeg fortsat ikke, men dog er jeg nået så langt, at jeg nu har indset, at jeg ville blive langt lykkeligere, hvis jeg kunne. Hvilke poetiske muligheder ligger der ikke i VK’s politik med at navngive alt på ny? Og hvilken magi (ikke mindst for børnene) ligger der ikke i at have julemanden som statsminister – ikke en uge går uden, at der deles et par checks ud. Den evige højtid. Hvilken overbærende hensynsfuldhed ligger der ikke i, at vi ikke hele tiden behøver at tale om noget af alt det ubehagelige? Valgløfter skal være en sweater af god, bedre, sund, dynamisk, stram udfordring – og flere timer i dansk (far kigger med et intenst blik rundt på alle børnene i lokalet).
»Hamrende uenig med regeringen«? Nej, i de næste mange år vil jeg i stedet være glad og have tillid til, at alt nok skal gå. Jeg husker turene hjem fra sommerhuset, hvor far kørte bilen, og hvor jeg bare kunne sove i tiltro til, at vi nok skulle komme hjem. Sådan vil jeg leve. Når danskerne tror på de positive ords trolddomskraft, må digterne følge med. Jeg vil følge med.
Ps: Jeg er omstillingsvillig og fleksibel, men ville nogen eventuelt henvise mig til en pille, som kan få mig til ikke at synes, at det er mærkeligt, at kommunikationen med disse nymodens positive skabninger er så ny og så anderledes? De kigger på alle, men de kan ikke høre noget. Jeg synes, det er uhyggeligt. Det er jo sikkert ligesom da vi først fik computere. Man skulle lige sådan vænne sig til dem. Her i opstartsfasen (som for svage sjæle synes uendelig) hvor vi alle sammen skal lære den nye tids medskabninger at kende, synes jeg, det ville være rart med noget til at tage kanten af ubehaget. Hvad er folkets hemmelighed?

[o]Vejret blir godt i morgen – 7. februar 2005

jeg tager saltet fra dine vintersko
se mig
i fremtiden er jeg lykkelig
jeg er et dyr
jeg hviler i min egen skygge
når jeg ikke hver morgen løber
træner jeg min krop
på anden vis
uden at blinke siger jeg
for eksempel:
lad os spise en gammel gris eller to
og
med et ben af hud imellem mine poter
siger jeg:
velkommen børn
velkommen til befrielsen
velkommen til den opstrammede tanke
jeg spreder mig
konstant som hyggen
og se
nu ligger jeg her
med julelys i øjnene
jeg er tæppet
du ikke kan se
jeg vogter mine krige og 15-årsplaner
som hyrden sit juletræ
en gang for længe siden
jeg er en mandig sang fra provinsen
jeg lover:

vejret blir godt i morgen

[o]Omsider: de kloge mænd – 26. februar 2005

A: »De andre kommer i avisen og på tv ved at lade som om de er ofre, og så er der jo ikke plads til, at vi også kan være der med vores saglige indlæg, som virkelig vil forandre noget.«
B: »Ja, vi er ofre. Og nu er vi altså i avisen og på tv og siger, at de andre skal holde op med at sige, at de er det.«
A: »Og så har vi skrevet en bog om det.«
B: »Køb bogen.«
A: »Alt for længe er samfundet blevet formørket af vores fravær.«