det vilde er alle de dér små film på Linkedin
talende mennesker automatisk
afspillet uden lyd
den afvisning der ligger i
på den måde at blive
vist frem igen og igen
som en selvoptaget skrift
der blæser tingene op
i stedet for at blæse på dem
du har gået for meget i terapi
og har skrevet for lidt
sig nu bare
fuck mig
tiden vi lever i mig i røven alt er her samtidig linjeskift er gammeldags
hvem var jeg dengang
jeg skrev den her tekst
hvad mente jeg
dog med det
og hvorfor skulle jeg skrive det ned
det er naturstridigt at sidde og redigere i et gammelt manuskript
men næste år er det to gamle manuskripter
som jeg tager ordentligt fat på
tænk at jeg åbenbart har en krop der rummer
så mange reflektioner
over noget der kun vagt
kan opserveres i den fysiske verden
det er når der er stort sammenfald
mellem reflektionerne og noget konkret fysisk
som jeg kan vise frem
at det kan nå et publikum af en vis størrelse
der er en særlig udstillethed over folks linkedin-profiler
som jeg ikke ser på andre sociale medier
på linkedin er jobsamtalen altid i gang
og alle os der følger hinanden kan følge med
jeg er en lille bitch uden andet at lave
end at udleve livets forskellige muligheder
hvordan skal jeg skrive digte hver evig eneste dag?
hvordan skal jeg læse digte hver evig eneste dag?
en måned
skrevet af mig
til nogen som er som mig
som læser hvert et ord med det samme
det skrives
og har adgang til alle de versioner
der blev kasseret hvis
jeg kan huske dem
eller har gemt dem
det her digt fylder alt for meget
tilstedeværelsesviljen når
en hel kasse med digte i min hjerne
ikke er så meget i forhold til alle de
reelle minder om tingene
som jeg næsten ikke ved hvad
jeg skal gøre ved
hvis jeg først går i gang
med alle de timer
bare sådan noget som
en konkret sols følelse på huden i Barcelona
på en rejse i 1991 som stadig står klart
da jeg lidt efter oplevede Miro for første gang
var alt stedsspecifikt
jeg kan godt lide nye oplevelser
til ligesom at sætte skub i et eller andet
eller jeg ved ikke hvad det er
det handler ihvertfald ikke
om det nye selv
men f. eks. bare om at ingen kendte mig dér
og det er jo i sig selv befriende bare at kunne være
hvem som helst her og nu
det er fedt at sociale medier eksploderede
og vi nu alle sammen bor rundt omkring i ruinerne
det var alligevel også bedre førhen
eller ihvertfald var der ikke nogen grund
til at vi skulle blive ved med
at befinde os det samme sted allesammen
sådan har det jo aldrig været førhen
og det var kun hyggeligt i kort tid
hvorfor syntes det så som en
naturlov at det skulle blive
ved med at være sådan?
ihvertfald godt nok for vores liv i længden
at firmaerne bag var sådan nogen narrøve
jeg kan ikke slippe det at jeg
skal skrive hele tiden når jeg
har muligheden
nogen gange burde jeg sikkert
læse i stedet
det gør jeg alt for lidt
jeg lytter til musik i stedet
for på den måde kan jeg skrive imens
det er en helt skør arbejdsmoral
det føles ikke som arbejde at læse
men det er det jo
og det forandrer mig
jeg kan være så bange for
at få ødelagt det jeg skriver på
ved at læse det forkerte
blive smittet af en ubrugelig måde
at skrive og tænke
alle fejlkøb kan i sidste ende
bruges som byggematerialer
noget som jeg kan
stable oven på noget andet
for at komme højere op
kunstarterne hænger sammen
jeg kan læse mig til din kedelige musiksmag
selv om du ikke nævner musik med et ord
eller:
jeg var til en fest og musikken var kedelig og
jeg tænkte at folk burde
høre bedre musik end det
fordi de arbejdede med skønhed
men jeg vidste ikke hvilken slags
jeg var skuffet og vred
og hånede folk i samtaler med andre
jeg glemmer aldrig den fest
Seneste kommentarer