det er længe siden vi har set hinanden

og derfor søger jeg efter din adresse på nettet

blandt de første søgeresultater er ejendommens pris

sådan er det altid uanset hvilken adresse jeg søger på

det er forstyrrende så hurtigt at kunne læse sig til

hvad et eller andet sted har kostet

et sted jeg måske skal besøge på et tidspunkt

at oplevelsen allerede før jeg er der

bliver gjort op i penge