20.2.2012, kl. 19.30

Studenterhuset
Købmagergade 52
Kbh. K

“feat. Per Helge Sørensen + Sternberg + Vibeke Falden + Dyreborg

*

Per Helge Sørensen
Tidligere dobbelt dansk mester + nordisk mester i historiefortælling. Han kan få dig til at grine, rigtig meget endda, og også til at græde (kun lidt), men han kan især få dig til at gå i limbo mellem grin og gråd på den helt særlige måde, som kun de allerbedste historier formår. www.perhelges.dk

Sternberg
Han er digter, spoken word performer, alsidig litterær figur både her og der, og så har han netop udgivet den anmelderroste digtsamling med titlen “Stenalderdigte”, hvor verdenen set gennem øjnene på en stenaldermand er blevet til den bedste danske digtsamling i rigtig mange år (hvis man spørger Peter Dyreborg). www.sternbergs.dk

Vibeke Falden
Legesyg litterær laptop performer, som udgav cd’en “Debut” i 2011, og som endda også modtog spoken word prisen i 2011. Tænk elektrificeret singer songwriter i kombi med ord, der lyder som nybagt brød. Dyk ned på www.vibekefalden.com og se en musikvideo på www.youtu.be/3lD78UFej1k

Peter Dyreborg
Aftenens flyvende vært, alsidig spoken worder og tidligere dansk mester i poetry slam, som tilmed har udgivet alt for mange underlige bøger og hvor der er flere på vej. www.peterdyreborg.dk

*

Entré: Betal hvad du har lyst til, hvilket betyder, at du kan betale 10 kr., 20 kr., 30 kr., 50 kr., 100 kr., 1.000 kr. eller bare 1 kr. Du bestemmer selv.

Og ja, sgu’, det er på en mandag, fordi det er for trist at se TV.

Støttet af Statens Kunstråd.”