Vi har en statsminister, som en periode ikke mente, at han havde ytringsfrihed.
Vi har en statsminister, som samtidig mente, at han forsvarede ytringsfriheden.
Vi har en statsminister, som når han forsvarer ytringsfriheden, ikke bryder sig om at blive talt imod.
Vi har en statsminister, som vi enten er med eller imod.
Vi har en statsminister, der for at forsvare ”os” (eller er vi ”dem”?) mod terrorister, vil indskrænke vores frihedsrettigheder, og vores retssikkerhed.
Vi har en statsminister, som er på modstandsbevægelsens side, når det handler om 2. verdens krig.
Vi har en statsminister, som kalder modstandsbevægelser for terrorister.
Etc.