Det vilde er at jeg vil gå ud
og spise den kebab
som skal udgøre fyldet
i mit næste digt
ligesom kød og salat udgør
fyldet i kebabben
jeg vil ikke være sådan én
som skriver digte på et eller andet
dyrt materiale
men der er nu noget ved
en sjælden gang imellem
at skrive digte på
et eller andet
dyrt materiale
men det bliver ikke i dag
jeg skriver digte for
ikke at skulle arbejde
med noget andet
eller jeg skriver digte
for at leve med
ikke
at arbejde med noget andet
når fingrene på tasterne
tager over
og hjernen kan læse sig til
hvad den tænker
og tænker det
måske for første gang
imens den læser det
jeg ville gerne læse meget mere
om det jeg har skrevet
det er så vigtigt for mig
det jeg har skrevet
men selvfølgelig ikke vigtigt
som det en læge gør er vigtigt
det bliver så ynkeligt
den måde
digtere tit gerne vil have at
nogen taler om det
de har lavet
men dialogen er indbygget
i det vi laver
det er breve til verden
og vi vil gerne have
svar fra nogen
de læser jo ikke
digtsamlinger
men kan ikke få sig
selv til at sige det højt
er det værste for mig
eller når de
ikke læser digtsamlinger
og synes at de skal sige det
er også det værste for mig
jeg skriver et digt så jeg tænker
på noget andet end
det jeg tænkte på
er noget andet end hvad mange
siger digte er
jeg er ikke rim-
men guldsmed
hvis bare jeg vidste noget bedre
end det jeg gør her i mit eget liv
det er så sjældent
at vi giver hinanden¨
et flyvespark i hovedet
du er en ørken
blæser sandkorn hid og did
i dit eget lille timeglas
et glimt i øjet
afhænger mest af alt af lyset
at være i stand til at placere sig rigtigt
jo mere svært tilgængelig du bliver
desto mere rig og berømt bliver du
du er på sociale medier
fordi du ikke kan finde på
noget andet at lave
desto mere du fylder her
desto tommere virker dit liv
hvis du overlod det til
de andre at fortælle
ville regnen der lugter af hund
stå som dit eneste ophav og eftermæle
og hvile lidt udenfor
på en af kebabstedets servietter
Seneste kommentarer