det vilde er at min stil er øjeblikkelig
og derefter det samme men
et andet øjeblik og der
sker noget andet når jeg
lader de to hænder snakke løs
giv mig et liv og hænder nok
ingen har i længden tid til
at høre hvad en anden
tænker om alting
alle er udmattende selv vores børn
det vigtigste redskab for tanken er grænsen
det at kunne holde sit hoved lidt rent
at alt muligt som andre har i deres hoved
ikke kan komme ind hele tiden
der må være en grænse for nysgerrigheden
som jo ellers er vigtig hvis
du skal lave et eller andet
som nogen kan være interesset i
jeg ved ikke hvorfor der er så få
der skriver om hvordan
de skriver og hvad det er for en verden
der skriver og til hvem hinanden hvad
gør det kom nu ellers
kommer vi aldrig ingen steder
ind i hullet ud
du skal sige det højt
du skal levere både væske og rør
når digtene skal sluges
skal du huske
at der skal være spyt nok
noget at synke
dit spyt er af plastik
din mund er et guldæg
plask
jeg opfatter nok mig selv
som et mere rationelt væsen end de fleste
men der er så godt som ingen
måde at forudsige
udfaldet af mine forsøg
jeg ved ikke og noget
prøver lige noget
jeg ved ikke hvem der
gør arbejdet
er det hele noget
jeg finder på?
du prøver på at trænge ind i tingene
og forstå dem derfra
som om du rejste til en anden planet
imens går jeg hver dag og samler
Duplo og andet legetøj op
for at få ryddet lidt af gulvet
så det er til at tænke nogenlunde klart
en trampolin at tænke klart på
det gode ved metaforen
hvor metaforen er trampolin
er at arbejdet med metaforen
dermed ikke har et naturligt endemål
at det ikke føles naturligt
at opfatte det at hoppe på metaforen
som det arbejde det er
intet er så afslappende
som digte om digte
der ikke er konkrete digte
bare lidt tænkning
uden at noget som helst
behøver tage tøj på
onanisten der spiser sin sæd
og fortæller om det imens
hvad er det du vil med det du siger
hvad er det du gør
hvorfor er du så dramatisk
i din tasten er det noget du hører eller ser imens
som påvirker dig og hvem ved om det er til at læse?
det er nok kun mig
det er derfor jeg ikke ville være den rigtige til at anmelde mine ting
jeg ville få så meget med
som ikke er der længere fordi det var
forbundet med skrivesituationen
altid mine hænder
indtil teksterne er indoptaget i kroppen
efter at de er tastet ind
jeg ser sjældent på mine hænder
de er bare mine arbejdere
udfører alt muligt
tit også uden at jeg ved
hvad det skal resultere i
vågn op fingre
vågn op
der er ikke tid til
at I ikke ved hvilke taster I skal ramme
fingrene har ferie og bevæger sig
på andre måder end de plejer
skriver næsten ikke
rydder op
smører madder
slås med sværd
mine fingres ferie
indebærer at de ikke gør
det de bedst kan lide
ferie er et mærkeligt ord
når jeg arbejder gør jeg
lige hvad jeg vil
jeg har ikke kørekort og
din hjerne er min motorcykel
en gammel dam
Seneste kommentarer