peger i retning af, at der er mindst en lejlighed i København, hvor lyset aldrig slukkes. Jeg tænker på, om der også er perioder, hvor lejligheden får lov til at stå uden lys, fordi der ikke er nogen, som sørger for at få skiftet pærerne. Pærerne må jo skulle skiftes ret ofte, når lyset aldrig bliver slukket. Hvem siger så, at der er kræfter og motivation til at tilvejebringe lys, når det ikke er der? Vil man bevæge sig uden døre eller er man afhængig af andre til den slags?

Der er andre overalt i det her kvarter. En af de andre – mig – sidder bare her og gloer ud af vinduet.