Kære

Du kender ikke mig, men jeg har læst noget, du skrev for mange år siden. Jeg vil gerne bare lige sige dig noget. Det var pænt af dig, at du efterlod teksten her i verden hos mig. Problemet er imidlertid alle de spørgsmål, som teksten har givet anledning til. Jeg kan ikke svare på et eneste. De får mig til at savne dig, selv om jeg ret beset ikke kendte dig. Jeg ved ikke om det er fair at kalde det et problem, men det er som om, det gør selve teksten mindre vigtig. Det minder mig om selve den følelse, det giver, når man er sammen med et andet menneske.

Det eneste jeg kan gøre nu er at skrive tak for sidst, selv om jeg godt ved, at det kun er nogen andre, der ser det.