Nu er der på forsiden af WA guddødemig et terapeutisk “moddigt” til Glenn Bech om Helle Malmvigs traumer fra over- ikke underklassen. Hvis det skal være sådan digte er, er det ikke tilfredsstillende at læse digte længere. Den litteratur kan ikke noget af det digte kan. Det siger ikke klik. Det funkler ikke. Det sidder ikke i kroppen, som noget jeg ikke kan forstå, men det giver noget at tale om. Hvem læser digte for at tale med andre om dem? Ikke dem, som er glade for at læse digte #poetik