
det er et par uger siden
jeg sidst nøs
jeg ved ikke
hvornår jeg nyser igen
imens jeg tænker på at nyse
får jeg følelsen af nys
i både
næse
bryst
og lidt i lænden
et nys er ikke en helt simpel ting
som man kan være for eller imod
på et tidspunkt fik jeg
en diskusprolaps
under et ukontrolleret nys
ellers havde det kun været
en opløftende fornemmelse at nyse
men jeg giver ikke mig selv lov
til at give slip på samme måde længere
jeg giver mig ikke på samme måde
hen til nyset
hvis du er ung og rørig
synes jeg du skal
give dig hen til nyset
der er noget glædeligt ved at se
et menneske der nyser
noget intimt
vildt og utæmmet
Seneste kommentarer