Dejligsøndag, roligsøndag, godsøndag
Café nick, Nikolajgade 20, Kbh. K, den 10.11., kl. 14

“Hvad er der inde i mørket af november? Hvad gemmer sig nede af stræderne, bag strøget, bag Nikolaj Kirke, bag kanalerne? Hvad sker der på en helt normal søndag?

Kæreste venner, svaret er Café Nick på en søndag. Søndag 10 november kl 14 åbner vi dørene op for vores røgmaskiner og for vores litterære udsyn. Kære udsvævende hersker, kom forbi og lyt. Vi har inviteret tre forfattere, der på hver deres måde fængsler og fascinere den danske ungdom (som man siger). Vi har inviteret tre forfattere, der i hver deres kerne har et hjerte (som os alle) og som kan åbne et rum op som en æske som en æske kan være et rum. Nu forvirrer jeg vist mere end hvad godt er. Vi har inviteret forfatterne Lars Frost, Mette Moestrup og Sternberg til at gøre søndagens eftermiddag til en søndag med mening. Meningsfuldsøndag kunne vi kalde det.

Ok. Der er opstået endnu en udvikling i disse alvorlige tider. Vi har afventet længe og har modtaget kontrakter og bindende tilsagn og alt muligt andet vigtigt. På bundlinjen betyder det at vi med en fornøjelse mellem vores øjne får en fjerde oplæser til denne dejlige søndag. En digter som vi finder i samarbejde med Slagtryk/en digter vi finder i tidsskriftet slagtryk vores tro samarbejdspartnere. Det vil blive offentliggjort snarest hvem der er tale om.

Mette Moestrup er aktuel med samlingen Dø, løgn, dø. Og så har hun også været meget inde over at gøre digteren Forugh Farrokhzad tilgængelig på dansk (digteren Shadi Angelina Bazeghi har oversat de digte). Men i det hele taget er Mette Moestrup en meget vigtig stemme i dansk litteratur, der også har kradset sit vigtige aftryk på de unge digtere. Åh, de unge digtere.

Lars Frost har lige sat Kongskilde ns 5100 fri på det danske bogmarked. Og der var et decideret stormløb mod de danske boghandlere, for det Lars Frost gør er at tage manderollen under kærlig behandling. Og også samfundet og den måde vi alle dåner i virkelighedsopfatterlser på. Han har gennem sit forfatterskab hele tiden udvidet og udviklet og diskuteret, hvad romaner er. Altid intelligent , og ofte på morsomt og destruktivt. Åh, disse sætninger, hvor løber de hen? I havet i havet.

Sternberg er stenalderens digter per se. Han har længe rumsteret med at lade poesien være publikumssport, men har bevæget sig mere og mere ind i et område, hvor poesien (og litteraturen) er en altgennemtrængende kraft. Han er ofte helt uden humor, og arbejder klart og tydeligt imod en hel masse hierarkier og forestillinger om kedsomhed. Åh! som det er med Sternberg er det med Sternberg.

+ 1 TBA (Oh dear!)

Hvad mere? I skal glæde jer! Vi har fået kollektivt center for veje og jernbaner til at sponsorerer rutebilerne til den lille cafés borde. Og vi har også taget en CD med med jazz. Så bryd ud af stilheden og sæt dig ind i den igen som en lytten.

Kysregn og falbelader fra Kronstorken”

Sig du kommer her.