Det vilde er #6

Det vilde er at jeg vil gå ud

og spise den kebab

som skal udgøre fyldet

i mit næste digt

ligesom kød og salat udgør

fyldet i kebabben

jeg vil ikke være sådan én

som skriver digte på et eller andet

dyrt materiale

men der er nu noget ved

en sjælden gang imellem

at skrive digte på

et eller andet

dyrt materiale

men det bliver ikke i dag

jeg skriver digte for

ikke at skulle arbejde

med noget andet

eller jeg skriver digte

for at leve med

ikke

at arbejde med noget andet

når fingrene på tasterne

tager over

og hjernen kan læse sig til

hvad den tænker

og tænker det

måske for første gang

imens den læser det

jeg ville gerne læse meget mere

om det jeg har skrevet

det er så vigtigt for mig

det jeg har skrevet

men selvfølgelig ikke vigtigt

som det en læge gør er vigtigt

det bliver så ynkeligt

den måde

digtere tit gerne vil have at

nogen taler om det

de har lavet

men dialogen er indbygget

i det vi laver

det er breve til verden

og vi vil gerne have

svar fra nogen

de læser jo ikke

digtsamlinger

men kan ikke få sig

selv til at sige det højt

er det værste for mig

eller når de

ikke læser digtsamlinger

og synes at de skal sige det

er også det værste for mig

jeg skriver et digt så jeg tænker

på noget andet end

det jeg tænkte på

er noget andet end hvad mange

siger digte er

jeg er ikke rim-

men guldsmed

hvis bare jeg vidste noget bedre

end det jeg gør her i mit eget liv

det er så sjældent

at vi giver hinanden¨

et flyvespark i hovedet

du er en ørken

blæser sandkorn hid og did

i dit eget lille timeglas

et glimt i øjet

afhænger mest af alt af lyset

at være i stand til at placere sig rigtigt

jo mere svært tilgængelig du bliver

desto mere rig og berømt bliver du

du er på sociale medier

fordi du ikke kan finde på

noget andet at lave

desto mere du fylder her

desto tommere virker dit liv

hvis du overlod det til

de andre at fortælle

ville regnen der lugter af hund

stå som dit eneste ophav og eftermæle

og hvile lidt udenfor

på en af kebabstedets servietter

Det vilde er #12

det vilde er at min stil er øjeblikkelig

og derefter det samme men

et andet øjeblik og der

sker noget andet når jeg

lader de to hænder snakke løs

giv mig et liv og hænder nok

ingen har i længden tid til

at høre hvad en anden

tænker om alting

alle er udmattende selv vores børn

det vigtigste redskab for tanken er grænsen

det at kunne holde sit hoved lidt rent

at alt muligt som andre har i deres hoved

ikke kan komme ind hele tiden

der må være en grænse for nysgerrigheden

som jo ellers er vigtig hvis

du skal lave et eller andet

som nogen kan være interesset i

jeg ved ikke hvorfor der er så få

der skriver om hvordan

de skriver og hvad det er for en verden

der skriver og til hvem hinanden hvad

gør det kom nu ellers

kommer vi aldrig ingen steder

ind i hullet ud

du skal sige det højt

du skal levere både væske og rør

når digtene skal sluges

skal du huske

at der skal være spyt nok

noget at synke

dit spyt er af plastik

din mund er et guldæg

plask

jeg opfatter nok mig selv

som et mere rationelt væsen end de fleste

men der er så godt som ingen

måde at forudsige

udfaldet af mine forsøg

jeg ved ikke og noget

prøver lige noget

jeg ved ikke hvem der

gør arbejdet

er det hele noget

jeg finder på?

du prøver på at trænge ind i tingene

og forstå dem derfra

som om du rejste til en anden planet

imens går jeg hver dag og samler

Duplo og andet legetøj op

for at få ryddet lidt af gulvet

så det er til at tænke nogenlunde klart

en trampolin at tænke klart på

det gode ved metaforen

hvor metaforen er trampolin

er at arbejdet med metaforen

dermed ikke har et naturligt endemål

at det ikke føles naturligt

at opfatte det at hoppe på metaforen

som det arbejde det er

intet er så afslappende

som digte om digte

der ikke er konkrete digte

bare lidt tænkning

uden at noget som helst

behøver tage tøj på

onanisten der spiser sin sæd

og fortæller om det imens

hvad er det du vil med det du siger

hvad er det du gør

hvorfor er du så dramatisk

i din tasten er det noget du hører eller ser imens

som påvirker dig og hvem ved om det er til at læse?

det er nok kun mig

det er derfor jeg ikke ville være den rigtige til at anmelde mine ting

jeg ville få så meget med

som ikke er der længere fordi det var

forbundet med skrivesituationen

altid mine hænder

indtil teksterne er indoptaget i kroppen

efter at de er tastet ind

jeg ser sjældent på mine hænder

de er bare mine arbejdere

udfører alt muligt

tit også uden at jeg ved

hvad det skal resultere i

vågn op fingre

vågn op

der er ikke tid til

at I ikke ved hvilke taster I skal ramme

fingrene har ferie og bevæger sig

på andre måder end de plejer

skriver næsten ikke

rydder op

smører madder

slås med sværd

mine fingres ferie

indebærer at de ikke gør

det de bedst kan lide

ferie er et mærkeligt ord

når jeg arbejder gør jeg

lige hvad jeg vil

jeg har ikke kørekort og

din hjerne er min motorcykel

en gammel dam

Enigma

Først til mølle. Alle hold var ellers booket, men der har været en aflysning. Kender du en klasse, som kunne være interesseret i tre undervisningsdage med mig? Eleverne får skrevet en masse, lyttet en masse og set en masse. Det foregår på Enigma, som er et virkelig fedt museum. Evt. kan evt. en af dagene foregå på skolen.

Enigma har noget yderligere støtte, end hvad der fremgår her, og derfor er det GRATIS for skolen (ikke for staten).

https://www.enigma.dk/katalog/huskunstnerforlob-ting-der-digter-2

optrædener i 2023

23.1. Oplæsning på Café Blå time med Mia Degner og Knud Brix

21.2. Poesibanko med Thomas Krogsbøl På Bibliotekshuset

17.4. Oplæsning til Hvedekornsrelease hos Gyldendal

11.5. Optræden med Vagn Remme i Svendborg Forsamlingshus

17.5. Optræden på Fairbar i Aarhus med Peter Laugesen og Mads Mygind

1.11. Oplæsning og samtale med Caspar Eric i Huset i Magstræde

4.11. Optræden på Bogforum

25.11. Optræden i Kulturkiosken i Viborg sammen med Thomas Krogsbøl og Mads Mygind

3.12 Optræden i en musikalsk konstellation med T. S. Høeg, Kristian Tangvik og Oliver Laumann i forbindelse med club loco’s minifestival INDIGNATO!

17.12. Optræden med Mads Egetoft (tilsammen hedder vi STERNTOFT) til Kresten Osgoods fødselsdagsfest på H15

i 2023 var jeg deudover tilknyttet Enigma som huskunstner og i den forbindelse har jeg læst op og undervist en del.

Social Kritik

Social Kritik har valgt at trykke 8 digte fra Fremmeddigte i det seneste nummer af tidsskriftet. https://socialkritik.dk/170-2023-3/

De skriver i forordet:

“Igen i dette nummer fastholder vi vores ambition om også at 
bringe det mere skønlitterære i spil i Social Kritik. Denne gang sker 
det  med  digte  af  Sternberg  og  Asta  Olivia  Nordenhof,  gennem 
deres digte får vi tilbudt at kigge gennem et vindue og ind til nogle 
af  de  mere  eller  mindre  uartikulerede  frekvenser,  som  er  med  til 
at  binde  os  sammen  –  eller  gøre  os  fremmede  overfor  hinanden. 
Digtene kredser med andre ord om temaet ’ensomhed’.” 

At bruge mine digte til at kaste lys på det fælles / det sociale, synes jeg giver god mening. De er i den grad verdens- såvel som indad-vendte

jeg elsker Statens Kunstfond, men det her er så irriterende. Statens Kunstfond giver udtryk for, at jeg bør tænke over, hvor tit jeg printer. Hvis jeg prøver på at forestille mig, at der var et andet menneske, som talte sådan til mig, smelter jeg og lugter så ondt som en smeltende ost, der er gammel, ond og digter. Det må derudover have kostet en masse gryn. Har de lavet et CO2-regnskab? Kunne pengene ikke være anvendt mindre belastende (på virkelig mange planer) og mere klimagavnligt andetsteds? Det er overalt på Kunst.dk, så der er nogen, som bliver vasket godt grønne hér, og de burde få flotte grønne og kompostérbare hatte og medaljer, som de kunne gå rundt med i forbindelse med kunstneriske havevandringer.

https://www.kunst.dk/for-ansoegere/inspiration-til-groen-omstilling