rock’n’roll-digte
Rock’n’roll-digtet dør om lidt
kører på sin motorcykel og
dør om lidt
det hele er så enkelt
man skulle tro
at digtet allerede var dødt
for længe siden
man skulle tro
at det vi ser
er et skelet
men der er blod
bag rock’n’roll-digtet
masser af blod
—
rock’n’roll-digtet bevæger sig støt frem
men også frem
og så tilbage
i en ikke altid
helt regelret puls
hvirvler rundt på stedet
støt frem
og så tilbage
som en krop der er lige ved
at dø
men aldrig har den
været yngre og stærkere
rock’n’roll-digtet ruller henover dig med
alt for mange stoffer og alkohol
det giver ikke et
nuanceret billede
af hvordan tingene ser ud

Seneste kommentarer