Jeg har lige fået en opfølgning på, hvordan det er gået med min del af projektet Her hvor vi bor. Jeg er simpelthen så stolt over, at jeg som huskunstner har fået de her børns stemmer ud i byrummet. Der er flere plakater som er blevet revet ned af nogen, og det er jo sådan, at man nok aldrig finder ud af hvorfor, og der er plakater som efterfølgende er kommet hjem til stolte forældre. Og der er plakater som er blevet en del af butikkers faste inventar, og de har som helhed åbenbart givet anledning til alskens debat efterfølgende. Blandt andet har jeg hørt, at nogen har haft svært ved at forstå, at man vil bruge penge på den slags, og en virksomhed har set et plakats udsagn som en kritik, og hvem er det lige, som siger de her ting? Der er også en borger, som har givet projektet karakteren 12. Det er helt som det skal være.

https://www.folkeskolen.dk/1856845/i-guldborgsund-har-eleverne-lavet-plakater-fyldt-med-poesi

https://www.guldborgsund.dk/nyheder/ritzau/sjove-serioese-og-aerlige-tekster-i-byrummet #herhvorvibor