PAUSE FOR PAR er en bog, som både kan læses af mand og kone, af to gode venner eller af to kollegaer. Den kan også læses af to, som endnu ikke kender hinanden. Vigtigst er det, at det er en bog, der ikke ser læsning som en ensom beskæftigelse. Man kan ikke læse denne bog alene. Læsning er her en aktivitet, som giver mulighed for at se hinanden i øjnene, imens det læste stadig arbejder med bevidstheden. Bogen skal mest af alt ses som en pause fra alt andet end bogen – en pause til glæde for jer.