Jeg fjerner nogle tekster, da jeg, i korrigeret form, vil bruge dem i forbindelse med en kommende udgivelse. Indtil da findes de stadig, bare så I, kære ukendte læsere, ved det. Lad mig i øvrigt gerne vide, hvem I er, og hvad I bruger siden til. Jeg ved fra statistikken, at rigtig mange af jer søger på fødselsdagsdigt, i Google, når I havner her. Er det også tilfældet, for majoriteten af jer, som vender tilbage hertil, jer som bare skriver Sternbergs.dk, og med ét er her? Er det også alt, I gør? – Venter på, at der kommer flere fødselsdagsdigte? Og udover at besøge denne side, hvad laver I så ellers? Hvad tænker I på? Sternbergs.dk vil gerne høre fra sine læsere og lade sine læsere høre fra hinanden. Send mig et brev på sternberg snabel-a sternbergs.dk med overskriften pip, og jeg lægger de bedste breve op på siden. Der er ikke andre rammer end alfabetet.

PS: Dette er ikke en konkurrence, men et tilfældigt møde.

PPS: Det er også i orden, at nogle af jer bare er publikum til de andre. Det ville jo være et meningsløst skuespil, hvis hele verden var en scene.