Kære [link til: lewoetmann.blogspot.com/ tekst: Lars-Emil Woetmann]

Beklager denne mindre rystelse i, hvad jeg formoder må være hverdag for dig, men de ting, som jeg vil omtale i dette brev er vigtige, og kan, hvis de lades usagte, have en uafrystelig indflydelse på et menneske. Tegneserier, bekendte, symfonier og en fascination af Jørgens squashspillende krop driver mig derfor til, på denne vis, at henvende mig til dig, i det, som man almindeligvis må opfatte som kontortiden.

Kort fortalt, vil jeg anmode dig om i fremtiden at vise det hensyn at tælle opad i stedet for nedad. Det er mere behageligt på den måde – på samme måde som det er mere vederkvægende for humøret at rejse sydpå, men en bedre stimuli for appetitten, når rejsen går nordpå. Litteratur skal ikke påvirke appetitten, men kun foregå i specielt dertil indrettede rum i den menneskelige bevidsthed. Forstår du? Det ved jeg, at du gør. På forhånd tak.

Derudover vil jeg spørge, om der findes en måde at indkoorporere en sydgående retning i ens daglige færden, er der med andre ord håb om at blive varm og lykkelig i den nære fremtid*?

Med håbet om, at klima og andre ydre såvel som indre omstændigheder muliggør, at vi snarligt må gense hinanden.

Ærbødigst

Sternberg

* Bemærk, at jeg har taget kontakt til meteorologisk institut, og at dette ikke i det mindste har bragt håb om en snarlig forbedring af det hjemlige klima – dog kan jeg fra den kant oplyse, at der i morgen, torsdag, i Kisumu, Kenya, bliver temperaturer på omkring de 34 grader celsius samt strålende solskin.