[a]Der er ikke noget modsætningsforhold mellem det at skrive litteratur, på den ene side, og det at performe og iscenesætte den, på den anden. En bogs udformning er jo også en iscenesættelse af litteraturen, en iscenesættelse, som ved læsningen kommer til udtryk ved, at det skrevne bevæger sig fra bladet, og lige ind i læserens hoved og krop, hvor det, i fællig med den involverede læser, antager sin egen, helt unikke, form.
[a]Der er forskellige måder at performe og iscenesætte tekster, og muligvis kan de forskellige måder supplere hinanden, og til sammen give flere oplevelser fra sig, end de hver især rummede.
[fForskellige opgaver]
[a] Man kan lave åben-scene-oplæsnings-koncepter som for eksempel Poetry Slam, Valgaften eller Fungerer det?, eller hvis man ønsker, at det primære ved et arrangement skal være, at publikum får oplevet på forhånd udvalgte kunstnere, kan man lave koncepter der passer til det. Det er to forskellige opgaver. Den åbne scene tjener til, at helt uprøvede kunstnere kan få optrådt for et publikum, andre arrangementer tjener til, at publikum får set nogle kunstnere iscenesætte deres værker. Konkurrence-elementet kan finde anvendelse både i den ene og den anden sammenhæng.
[fKonkurrence-elementet]
[a]Konkurrenceelementet i koncepter som Poetry Slam, Valgaften, Fungerer det? og Poesi Banko, tjener til at gøre det hele mindre formelt, og derved til forhåbentlig at få lukket en større publikumsgruppe ind i litteraturens rum. En forskel på koncepterne er, at det i Poetry Slam, Valgaften og Fungerer det?, er en konkurrence mellem performerne, mens det i Poesi Banko er publikum der konkurrerer indbyrdes. I de tre første koncepter er konkurrencen bygget op omkring, at der skal tages stilling til teksternes og/eller iscenesættelsens kvalitet. I Poesi Banko er konkurrenceelementet uden sammenhæng med en kvalitetsvurdering af det kunstneriske.
[fAndagt og publikumsaktivering]
[a]Med Blidahlund -en tragedie gik Vagn Remme og jeg en anden vej. Publikum skulle inddrages, men iscenesættelsen af værket, skulle være alt andet end uformel – med fare for at skræmme publikum væk, skulle de død og pine tvinges til at forholde sig til tekst-forlæggets alvor. Vi tilpassede iscenesættelsen fuldstændig til værket og dets møde med publikum, for derved at få skabt et ritual omkring opførelsen, på samme vis som en gudstjeneste er et ritual bygget op omkring [link til: bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm tekst: et skriftligt forlæg].
[fEn tekst – to oplevelser]
[a]En læseoplevelse i en-rum af Blidahlund – en tragedie, vil afvige meget fra den oplevelse, som publikum fik med hjem, i forbindelse med opførelserne. Ved opførelselserne var Jonas Haxøs animationer og film lavet specifikt til iscenesættelsen af bogen, Kristian Schou havde komponeret underlægningsmusik, specifikt til den andagtsfulde stemning, der skulle være i scenerummet, liljer var lagt ud på gulvet langs stolerækkerne og tjente til at gøre oplevelsen kvælende og intens for publikum, under hele showet, Lys indgik som et virkemiddel, og publikum blev løbende inddraget i handlingen ved at skulle fungere som kor. Det var en højtidelig begivenhed i fællesskab. Ikke en begivenhed som skulle erstatte læseoplevelsen – en begivenhed, som kunne stå alene, men som helst skulle være et supplement til læsningen. Derfor fik publikum, i forbindelse med opførelserne, bøger foræret – for, at det fælles ritual efterfølgende kunne suppleres af den enkeltes læsning af bogen.
[a]Jeg har fortsat en del bøger liggende, hvis man skulle være interesseret i at erhverve sig et eksemplar.
[a]Læs nærmere og bestil Blidahlund [link til: http://www.sternbergs.dk/#2 tekst: her].
[a]Læs Ekstra-bladets fine anmeldelse af Blidahlund [link til: http://www.sternbergs.dk/#12 tekst: her].
[a]Læs Anne Ø. Laursens efterskrift om bogen og stykket Blidahlund [link til: http://www.sternbergs.dk/#15 tekst: her].
Læs den lektør-udtalelse Blidahlund fik af DBC [link til: http://www.sternbergs.dk/#10 tekst: her].
Seneste kommentarer