Litterær arbejdsdag for første gang
Den 29. marts 2004 stod Vagn Remme og jeg for første gang for afviklingen af Litterær arbejdsdag. Det foregik på Antikvariatet, Amagerbrogade 22. Med udgangspunkt i, de forhåndenværende materialer, skrev vi tekster gennem en hel dag. I forbindelse med dette første spæde forsøg på at afvikle en Litterær arbejdsdag, blev de producerede tekster ikke efterfølgende udgivet. Derfor publicerer jeg istedet mine tekster her:
Jumbo-bogs-trilogien (skrevet med udgangspunkt i antikvariatets Jumbobøger)
1. Tågefyrsten vender tilbage
Det var en grå og hård hals der i denne morgens industrielle stilfærdighed, gav op og efter et langt livs jamrerier smilede og inderligt håbede det bedste for os alle sammen. ”Tak for nu!”, sluttede det hele med at halsen sagde. Så spirede blomster ud af munden, hvorefter hunde gøede og børn spillede håndbold. Det var ikke så let, men det så heller ikke udpræget sort ud – og som altid når man man fanges i det billede, vendte gult sig til gråt og tågefyrsten vendte tilbage. Tågefyrsten vender altid tilbage.
2. Fuldmåne-skyggen
Det var famlende fingre, tændstikker i økonomiæsker, glødende brun sovs og en skygge, altid denne skygge – skyggen med den uudgrundelige mængde af betydningsladede detaljer. De indfødte gav den mange navne. De gik og de stampede, de dansede og de frøs til is. Så kogte de deres helt egne hjemmedyrkede majskolber. ”Tabasco” ”tabasco”, messede de derefter – nu med helt udspilede røvhuller. Et sådant havde også Finn fra Næstved – ”Fuldmåneskyggen”, kaldte han det.
3. Hjælp det spøger
Det var med dolken i skeden og dug på hvert et grantræ at den berusede genganger tog fat. Time efter time af stumfilm – og så det lange – med ét og overraskende: ”Det var Mickey der gjorde det”. ”Sorte slyngler, sorte slyngler” ralle-raslede han derefter indianeragtigt og i blodrød alvor. Blade på træer blev nyflettet derved og… sang, sang, sang… troen på gud vendte med ét tilbage til folket.
”Hjælp det spøger”, var et udsagn som ingen længere tog alvorligt. Og den berusede genganger vendte som sædvanligt hjem – sanseløs og uden en krone på lommen.
Bogen om E (skrevet med udgangspunkt i den allestedsnærværende alfabetisering)
Kan I huske den gang på E af? Kan I drømme om D sommetider. Åh, og A, hvor var vi unge dengang. Ja, spørgsmålene er mange, når talen falder på bogstaver. E er for eksempel fint nok, men jeg har arbejdet så længe på det at jeg har mistet min oprindelige føling med bogstavets stoflighed. Tilbage er kun bogstavet som brugsgenstand. Bogstavet som et menneske uden fritidsinteresser. Bogstavet E reduceret til leksikalsk arbejdshest.
Nej som sagt: Ærede medlemmer af Frederiksberg Byråd. Jeg ønsker med øjeblikkelig virkning at opsige min stilling på biblioteket. At sætte bøger på plads er ikke en værdig beskæftigelse. Farvel… og så er der jo F….
Den tatoverede kvinde (tekster skrevet med udgangspunkt i antikvariatets udvalg af tidsskrifter med fotos af hel- og delvis afklædte og tatoverede mennesker)
1.
Lille bamse er glad for kvinder. Lille bamse er også glad for tatoveringer. ”kom lille bamse, sæt dig herop”, kan en kvinde finde på at sige. Så vil lille bamse gerne sætte sig derop. ”Jeg vil derop”, siger lille bamse. Men først vil jeg se dine tatoveringer.
– Jeg vil først se ALLE dine tatoveringer. ”Smid tøjet kvinde”, skriger lille bamse. ”Smid tøjet kvinde”, skriger lille bamse. Lille bamse skriger det igen og igen. Sommetider synes hun, at det er det eneste hun hører fra den kant.
2.
Vikingen spiser børn. Kvinden prøver at gemme børnene oppe i fissen – men hun kan ikke. Vikingen finder dem altid. Sommetider må vikingen grave for at få fat på børnene. Men det gør vikingen også gerne. Vikingen vil gøre alt for at komme til at spise børn. Kvinden har et ar på maven efter alle de gange hvor vikingen har været inde og æde. Børn er fine, tænker vikingen. Sit skæg har vikingen sat fast kvindens kønsbehåring. Han griner meget i skægget og kører tungen omkring i det, for at gøre det fugtigt. Så spiser han igen børn og kvinden prøver igen at gemme alle børnene oppe i fissen.
3.
Rengøringskonen med de tusinde tatoveringer er glad, både for skrå brædder og for bonede gulve. Gladest er rengøringskonen med de tusinde tatoveringer dog for sine et tusinde tatoveringer. Om aftenen tæller rengøringskonen med tusinde tatoveringer, sine tatoveringer. Ja, ét tusinde tatoveringer. Hendes øjne stråler og hendes negle gror. Hun blir ældre – men hun ved at hun for altid er helt helt lykkelig.
Den sjette sammenhæng (det kaldte jeg den, men hvad forlægget var, har jeg forlængst glemt)
Livet var et væddeløb for ham. Han opfattede hele livet sig selv som en ”Dark horse”. Hans mor og alle andre, så ham som en, i bund og grund, skidt knægt. Bademester Andersen fik ham da også i en tidlig alder i sit søgelys. ”Du er en skidt knægt”, sagde bademester Andersen. Bademester Andersen ville vise ham hvordan livet skulle leves. Og det gjorde han så. Og den lange weekend var der aldrig nogen der hørte om. Udover den lille svømmehals allermest loyale gæster. Hele livet var et væddeløb for ham. Han var den hurtigste sprinter i hele den lille svømmehal. Af den grund kunne ingen forstå hvorfor han gang på gang lod sig fange af bademester Andersen. Det som bademesteren ikke havde i benene, havde han i den grad, andre steder.
Og hvis man vil se mere?
Udgivelsen som kom i forbindelse med arrangementet på Bibliotekshuset Rhodosvej, den 12. oktober 2004, kan hjemlånes fra Biblioteket.
Den 16. April 2005 lavede Vagn Remme og jeg senest Litterær arbejdsdag. Denne gang i samarbejde med Birkerød bibliotek. Om ikke så vældig længe kommer udgivelsen, som der kom ud af det. Teksterne er illustreret af Kræsten Krum Byskov.
Hvis man er interesseret i at hjemlåne eller købe et af de 30 nummerede eksemplarer, kan man kontakte Birkerød Bibliotek.
Seneste kommentarer